Ejendomsformen
 
Huset ejes i fællesskab af en gruppe mennesker, der hver har købt en større eller mindre andel af ejendommen. Hver delejer får selvstændigt skøde på sin andel. Der er tale om "fælleseje" eller "sameje" (svarende til det der på engelsk hedder »fractional ownership«). Denne ejendomsform har været kendt i flere år og benyttes især i forbindelse med ferieboliger. De første boliger, som blev solgt på denne måde, ligger f.eks. på det eksklusive skisportssted Deer Valley i Utah, men siden har denne ejendomsformen bredt sig over hele verden.  Den benyttes typisk til enten luksuriøse eller mere adventure-agtige ferieboliger, og i dag findes der omkring 100 steder i verden, hvor man har fractional ownership.

Medejerskabet giver ret at benytte ejendommen i forhold til den andel af ejendommen, man har købt.
 
Ser man udelukkende på brugsretten, minder ejendomsformen om timeshare.
 
Ser man derimod på ejendomsretten, er der store forskelle:
  • Hvor timeshare-modellen består i, at man betaler et indskud og derefter har ret til til et langtidslejemål (typisk 50-100 år), er delejerne i Casa dell'armonia medejere af huset.  
  • Hvor timeshare-modellen betyder, at der er en forskel på ejeren af huset og lejerne, er alle delejere af Casa dell'armonia lige i forhold til den andel, de har købt.
  • Hvor timeshare-modellen betyder, at lejerne ikke får andel i husets værdistigninger, har delejerne i Casa dell'armonia fuld andel i værdistigningen.
  • Hvor timeshare-modellen betyder, at ejeren kan belåne huset uden at spørge lejerne, har delejerne fuld kontrol med husets økonomi.
Ejerforeningen Casadell'armonia  | Tlf.: +4524474796 | casadellarmonia28@gmail.com