Chieti
Chieti, der ligger ca. 45 minutters kørsel fra Pratola, er en velbevaret, hyggelig universitetsby, der ligger 200 km nord-øst for Rom og er hovedstad i provinsen Chieti i regionen Abruzzo. Chieti kommune har ca. 56.000 indbyggere. Det er den sidste store by på vejen til Pescara ved Adriaterhavet.
Chieti var hovedbyen i det marrucinske rige, der indtil 305 f.Kr. lå i krig romerne, hvorefter marrucinerne blev romernes loyale allierede. I den romerske kejsertid nåede Chieti op på at have 60.000 indbyggere, men da det Vestromerske rige var brudt sammen, blev den ødelagt af Visigoter og Heruler. Senere blev den residensby for en gastald (statholder), udnævnt af Langobardernes konge. I det 8. århundrede blev byen ødelagt af Pipin den lille's hær og blev derefter et len under hertugdømmet Beneveto.
Chieti genvandt lidt af sin politiske og økonomiske betydning, da Syditalien kom under Normannisk herredømme, og denne rolle blev fastholdt mens Hohenstauferne, Angevinerne (Huset Anjou) og kongerne af Aragonoen regerede over området. Efter en kulturel og arkitektonisk opblomstring i det 17. århundrede, ansporet af Modreformationen, blev Chieti hårdt ramt af pest i 1656. I det 18. århundrede fik den flere nye akademier og skoler, som bidrog til dens arkitektoniske arv. I 1806 blev Chieti gjort til en fæstningsby under det franske styre af Italien i Napoleonstiden. Endelig, i 1860, blev den en del af det nyoprettede kongerige Italien.
Under 2. Verdenskrig undgik Chieti bombardementer, fordi den lige som Rom var erklæret som åben by, og den tog mod mange flygtninge fra nærliggende byer og landsbyer. De allierede styrker befriede byen 9. juni 1944, dagen efter at de tyske tropper havde forladt den.
